Tuesday, October 30, 2018

Huntington og Civilisationernes sammenstød

Arbejdsspørgsmål til Huntingtons Civilisationernes sammenstød:


Spørgsmål 0, som I altid skal huske at stille jer selv: Hvem er denne Huntington, kan vi lære noget af at kende hans baggrund?


1: Hvilke årsager opridser Huntington som typiske årsager til konflikter i verden? Hvilken årsag mener han i fremtiden bliver den afgørende?

2: Hvad mente R. R. Palmer med udsagnet: ”Krigene mellem kongerne var slut, krigene mellem folkene var begyndt”.

3: Lav en oversigt over konfliktudviklingen siden den Westfalske Fred.

4: Hvordan definerer Huntington en civilisation?

5: Hvorfor vil vi ifølge Huntington i fremtiden opleve civilisationernes sammenstød?

6: Hvad har Huntington at sige om Ukraine-konflikten? (hvis I ved hvad den gikud på). 

7: Modsiger Huntington sin egen hypotese i dette citat? ”Vesten blev på grund af sit energibehov dybt afhængigt af landene ved Den Persiske Golf; de olierige muslimske stater blev rige på penge og, når de ønskede det, også rige på våben.” Hvad mener Huntington er den væsentligste årsag til konflikt her?

8: Hvad mener Huntington med, at "Mange arabiske lande, sammen med olieeksportørerne, er ved at nå et niveau i den økonomiske og sociale udvikling, hvor autokratiske styreformer er blevet uhensigtsmæssige."?

9: Forklar hvad Huntington siger her: ”Anstrengelserne for at indføre demokrati er blevet stærkere. Der er allerede sket nogle åbninger i de arabiske politiske systemer. De, der har haft størst fordele af disse åbninger, har været de islamistiske bevægelser. For at sige det kort styrker i den arabiske verden det vestlige demokrati de anti-vestlige politiske kræfter.” Bemærk at her i sidste sætning skal "i den arabiske verden" vist flyttes til efter "det vestlige demokrati," så der står "For at sige det kort styrker det vestlige demokrati i den arabiske verden de anti-vestlige kræfter".

10: FIK Huntington ret? HAR Huntington ret? FÅR Huntington ret? Kan I sætte nogle internationale konflikter fra dette årtusinde i relation til Huntingstons tese?

Wednesday, October 24, 2018

Den aktivistiske udenrigspolitik


  1. Hvorfor begynder Danmark en mere aktivisitsk udenrigspolitik netop efter murens fald?
  2. Oplist de internationale konflikter Danmark har engageret sig i med militær indsats siden murens fald.
  3. Med hvilken legitimitet blandede Danmark sig i disse konflikter (var det med FN-mandat eller ?) ?
  4. Hvad tænker I har motiveret Danmark til at deltage i disse konflikter?